Smartlog v3 » Om weblogs, corporate weblogs og blogging
Opret egen blog | Næste blog »

Om weblogs, corporate weblogs og blogging

Grundlæggende gennemgang af de mest almindelige begreber ved blogging af Abelone Glahn

Denne artikel er skrevet i en gratis blog-software Smartlog.dk

11. Sep 2006 21:08, Abelone

Det, du nu læser, er en gennemgang af de mest almindelige begreber i webloggens verden.
     Jeg har skrevet artiklen ind i den gratis blogsoftware smartlog.dk, og det tog mig mindre end fem minutter at oprette webloggen, vælge designudseende (template) og give den en overskrift.

     Derefter er weblogen klar til, at jeg kan skrive den første posting, det første indlæg, nemlig denne gennemgang af blogs. Det er en meget lang artikel - hvilket er usædvanligt for en blogposting, men bare hold fast - her kommer grundbegreberne:


En weblog er en dynamisk hjemmeside, der gør det muligt løbende at lægge indlæg op på internettet. Siden ændres ved, at indehaveren skriver et nyt indlæg, som lægger sig oven for det forrige. Den nemme opdatering gør det muligt på en usædvanlig hurtig måde at skrive om et emne, en interesse, en passion eller et fag på en hjemmeside, der kan findes og linkes til, og som kan deles med andre.

  • Hvorfor en weblog?
    Dynamisk kommunikationsform
    Indeksering efter emner
    Find og bliv fundet
    Tagging og track-back
    Hvad er så indholdet?
    Weblogs og politikere
    Weblog og undervisning
    Hvorfor ikke en weblog?
    Hvad kræver en god weblog?
    Links
    Hvordan får jeg selv en weblog?

En weblog er en "logbog på webben", web-log, en logbog der skrives og publiceres på internettet. Hvis man er jævnlig skribent på en weblog, kaldes man en blogger - en web-logger. Færdes man i cyberspace på egne og andres weblogs og følger med i, hvad der skrives, færdes man i blogosfæren.

En weblog er et stykke elektronisk software, en såkaldt webapplikation, der gør det muligt på en nem måde at lægge daterede indlæg op på internettet i omvendt kronologisk rækkefølge, så det nyeste står øverst.
Sagt mere præcist er en weblog en dynamisk hjemmeside, der i modsætning til statiske hjemmesider hele tiden ændres, simpelthen ved, at man skriver et nyt indlæg, en post, eller posting.


Hvorfor en weblog? 

Weblogs vinder frem for tiden - også herhjemme i Danmark, fordi flere og flere ser professionelle muligheder i at udnytte softwaren til at skabe synlighed om et emne, en person, en sag, og fordi flere og flere finder praktisk nytte af at dele en weblog i faglig sammenhæng. Mange bloggere knytter virtuelle forbindelser, der af og til er stærkere end bånd knyttet i levende live.

Det er en udbredt misforståelse, at weblog er det samme som private dagbøger på nettet. Weblogs er andet og meget mere - men selvfølgelig kan man - hvis man synes, ens private betragtninger skal stå til tid og evighed - skrive om hverdagslivet, kattegrus og tømmermænd.

Adskillige weblogs udspringer snarere af ønsket om at publicere stof, som ikke kan findes andre steder, eller som man ønsker at dele med en dedikeret gruppe med-tænkere. Dette gælder for weblogs skrevet af såvel professionelle skribenter, journalister og meningsdannere som almindelige mennesker, der ønsker at publicere stof, der ikke kan gøres tilgængeligt på anden måde, eller som ønsker at gøre allerede offentliggjort materiale mere tilgængeligt ved at lægge det ud på nettet.


Dynamisk kommunikationsform 

Princippet i en weblog er, at det senest skrevne indlæg vises øverst på hjemmesiden, så hjemmesiden med bloggen så at sige opdateres oppefra. Når et nyt indlæg kommer til, fortrænges det forrige en plads ned, og man får over tid én lang liste over de indlæg, som bloggeren har skrevet.

De mere statiske websites, som vi kender dem flest, er designet til at vise stort set det samme, hver gang man kommer ind på dem, og fungerer som informative visitkort for den pågældende siteejer. Skal der bringes aktuelle nyheder, vises de som regel i et særligt felt eller henvises til via en nyhedsknap. På en weblog derimod ændres hjemmesiden hele tiden, og man går ikke nødvendigvis så meget op i udseendet og det strømlinede design, som man går op i indholdet.

Indeksering efter emner 

Indekseringen foregår i kategorier efter emner. En musikinteresseret ingeniør kan for eksempel have én kategori, der hedder Musik og én der hedder Brobyggeri.

Hvis man kun er interesseret i at høre mandens mening om musik, læser man selvfølgelig kun dem, der er kategoriseret under musik. Et indlæg kan arkiveres to steder - under den dag, indlægget blev oprettet og under den kategori, det blev lagt i.

De fleste weblogs er tekstbaserede, men man kan også få weblog-software, som muliggør, at man lægger billeder, video eller lydstumper op.

Når der er gået en måned, sorterer blog-softwaren automatisk alle indlæg fra den pågældende måned over i et arkiv, så listen af indlæg ikke bliver ulidelig lang at scrolle ned igennem. Indlæggene lægges i et arkiv, hvor hvert indlæg bærer sin egen overskrift.


Find og bliv fundet 

Hvert eneste indlæg har sin egen URL, det vil sige unikke adresse på internettet. Det kaldes et permalink. Permalinket er, som navnet antyder, et permanent link, der ikke ændrer sig, selvom websitet/bloggen ændrer sig.

Permalinket betyder, at man udefra kan linke til ét bestemt indlæg i en persons weblog og komme direkte til det interessante indlæg, frem for at linke til personens blogadresse, og derefter kaste læseren ud i en udmattende jagt på at finde det indlæg, som man gerne vil henlede opmærksomheden på.

At det enkelte indlæg har sit eget permalink betyder også, at det selvstændige indlæg bliver søgbart på nettet. Man kan således ved at google efter et særligt ord også finde indlæg fra en weblog, selvom det er flere år siden, det er skrevet. Det betyder for eksempel, at man ikke kommer til en side, der hedder "page not found", og at man ikke behøver bekymre sig om at opdatere links fra sin egen hjemmeside. Linket er der hele tiden, selv om hjemmesiden hele tiden ændrer udseende.


Tagging og track-back 

En raffinering af permalink kaldes tagging. Man kan forsyne hvert eneste indlæg med et tag, et lille vedhæng, et søgeord, som øger chancen for, at dit indlæg bliver fundet, når den, der leder, bare skriver et stikord i sin søgemaskine.

At arbejde seriøst med tagging giver klart ens indlæg større synlighed. Som forfatter kan man også se, hvem der linker til et indlæg. Det kaldes track-back. Finder man et af sine indlæg markeret med et trackback, indikerer det altså, at en anden har fundet det så interessant, at vedkommende har linket til det, og måske er det interessant at finde ud af, hvorfor den pågældende har ønsket at sætte det ind i sin egen diskussion af et emne.

På denne måde spindes et net af indbyrdes henvisninger i blogosfæren, hvilket er meget kendetegnende for bloggere, at de henviser til hinanden, og en særlig feature på en blog er "blog-rollen", den liste over andre blogs, som en aktiv blogger langsomt opbygger. Det har stor betydning, om man optræder på andres blogs, fordi man så nemmere bliver fundet, bliver hørt og kan deltage i debat. Man krediterer hinanden på denne måde og gør opmærksom på, hvad man selv finder interessant.

  
Hvad er så indholdet? 

En weblog gør det muligt på en usædvanlig hurtig og nem måde at skrive om et emne, en interesse, en passion, eller et fag på en side, der kan findes og linkes til.

Som enkeltperson kan man således markere sig offentligt på sit særlige område, promovere sig selv eller en sag, eller komme med hurtige nyheder af interesse for andre. Man kan også blot oprette en weblog for - altid online - at have adgang til en form for notesbog, memoblok, eller tankefastholder, uanset hvor i verden man er. Man har sågar muligheden for at oprette en moblog, en mobil-log, hvor man uploader fra sin mobiltelefon enten ved at SMSe eller ved at sende billedbeskeder.

Et eksempel er Daniel Nyboe Andersen, en radikal folketingskandidat, der åbnede sin mobile logbog under valgkampen i foråret 2005.


Weblogs og politikere 

Weblogs bruges ofte af politikere, der vil ud med budskaber. I og med, at man kan følge med på en persons weblog, kan man som journalist også hente gode historier her - eller rettere hente de historier, der evt. er plantet der. Af og til "lækkes" en historie på denne måde.

En weblog lægger i sin karakter op til, at indlæggene kan kommenteres. Det interessante for mange er netop dette at få respons fra andre. Men i politikersammenhæng er det oftere brugt, at man kun lægger egne synspunkter ud for eksempel i Poul Nyrups weblog. En række dagsaktuelle betragtninger, men uden kommentarmulighed.

Webloggen blev for alvor introduceret ved folketingsvalget i 2005, hvor fem procent af politikerne havde en eller anden form for weblog.

Der var også en vis skepsis om bloggene, da den almindelige dansker udtrykte tvivl, om det vitterlig var politikerne selv, der havde tid til at svare.

Der er en vis lighed mellem nyhedsgrupper og weblogs. Forskellen er, at en weblog i sin karakter ikke lægger op til, at man følger en diskussion i tråde, og at webloggen mere er tænkt som en mulighed for én persons publicering end et ønske om at skabe et egentligt debatforum.


Weblog og undervisning 

En weblog i undervisningssammenhæng kan for eksempel bruges til at dokumentere et undervisningsforløb, til at registrere udviklingen i et projekt eller decideret som en fælles opslagstavle, hvor man under research til en større projektopgave hver især lægger oplysninger ind, man har fundet, og som man synes, andre skal se.

Fordelen er, at man hele tiden er online, dvs. uafhængig af at distribuere kopier af noterne til hinanden, at man kan have adgang til noterne hvor som helst, og at man altid helt præcist kan definere, hvilket afsnit eller kommentar (permalink), man refererer til.

En weblog kan skrives af flere, og man kan derfor også bruge weblogs fuldstændig pragmatiske formål til at finde ud af, hvorhen man skal tage med et hold venner på skiferie næste år (hver rejsekammerat lægger forslag ind og kommenterer hinandens indlæg) eller til at samle flere menneskers oplysninger ét sted.

Fordelen - frem for blot at sende alle oplysningerne på mail til hinanden - er igen, at man arbejder med et fælles skrivebord, man er uafhængig af mail, og man skal ikke lede efter Svends svar i en mappe, man vist nok kom til at slette.

  
Hvorfor ikke en weblog? 

En weblog kan tage tid, blive altopslugende og er kun for folk, der i bund og grund bryder sig om at kommunikere via nettet. En weblog kan let blive en byrde for den, der ikke naturligt bruger internet og mail til daglig.

En weblog, man ikke virkelig føler for at opdatere, kan nemt blive til noget ekstra oven i, som man får påtvunget, (oven i købet som regel af sig selv), og hvis man ikke kan se webloggens genveje og aflastende muligheder, vil det for nogen blot føles, som om man nu har fået endnu et sted at skulle skrive, endnu et sted at skulle følge med på, endnu en belastning i en travl hverdag.

Det gælder først og fremmest i de sammenhænge, hvor man ikke af sig selv har valgt at oprette en weblog, men hvor man påtvinges den for eksempel i undervisning.  Vi er ikke alle gearede på samme måde til at bruge nettet, og der vil altid være nogen, der synes, det er rarere at udveksle noter på papir eller ved simpelthen at snakke sammen.

Det kræver en vis disciplin at gøre en weblog interessant for andre, og det evner ikke alle. Mange gange ser man en weblog, som bliver alt for privat i stedet for personlig. Det er dybt fristende bare at skrive dagbogsnotater og ævle ud om både fortrin og mindre pæne sider, men det står der jo til næsten tid og evighed, og det er lidt med weblogs, fortrolighed og tid som med nøgenbilleder, som blev taget engang, man var 17 år og ukendt: De har det med at dukke op på de mest ubelejlige tidspunkter mange år senere, selvom man har opgivet at opdatere sin blog. Musikeren Morten Bay er et eksempel.

Man kan også komme til at overskride grænser for ytringsfriheden, enten uden at ville det eller også helt bevidst, eller bruge sin weblog til at sværte andre til, og ikke tillade kommentarer. Mange smædekampagner er startet på weblogs, og da er det meget vanskeligt at gå imod angreb på weblogs.

Endelig er en weblog i bund og grund ikke køn, og for nogle er den simpelthen så uskøn, at man hellere vil have "en rigtig hjemmeside". Vel kan man gøre rigtig meget ved at anvende mere avancerede weblogapplikationer som for eksempel Wordpress (også gratis, men det kræver lidt fingernemhed og en vis HTML-viden at tilrette den). Der findes en hel verden af mennesker, der programmerer tilføjelser og forbedringer, som de lægger ud til fri afbenyttelse, og hvis man anvender dem, kan man få nogle meget smukke og interessante resultater. Men i bund og grund er de gratis og de mest simple weblogs ikke noget smukt syn men er lidt kedelige at se på. Kunsten er så at gøre indholdet spændende - og dét er jo det næste:


Hvad kræver en god weblog? 

Den gode weblog kræver opdatering, at helt private betragtninger forbliver private, og at man er åben for dialog.

Mange mennesker bliver grebet af webloggens muligheder og åbner bombastisk med et par indlæg om dagen, men gassen går af ballonen, og tilbage står en uopdateret weblog, som både er grim og giver dårlig samvittighed.

Den gode weblog må gerne være personlig, men det er meget sjældent en god idé at være for privat. Da weblogs lægger op til dialog, er det langt mere interessant at åbne muligheden for at få kommentarer og indgå i debatter. Så den gode weblog er også en, der tør dialogen.

Lisbeth Klastrup opsummerer rådene således i et indlæg, hun har lagt på sin log:

Gør dig fra starten klart, hvilken type blog du vil skrive, og gør det klart for dine læsere, hvad de går ind til
Man kan ikke kontrollere sine læsere (de skriver hvad de vil i kommentar-funktionen, de vælger til og fra, om de vil læse dig)
Det er personlighed eller personlige holdninger, der "tricker" folk. Linklister og talerstole er konventionelle måder at formidle information på nettet på. Prøv noget nyt!
Hun råder også til at tage dialogen alvorligt, når man først er i gang:

- Skriv indlæg ofte - en "sløv" weblog mister hurtigt læsere (hvis du har en god grund til ikke at skrive et stykke tid, så skriv det - og giv klar melding om, hvornår du begynder at skrive igen)
- Skriv personligt - skriv provokerende (og vær klar til at optræde som ordstyrer i din egen kommentardebat)
- Vær en del af blog-communitiet - hvis du læser/skriver hos andre, skriver de hos dig (vis at du også læser det andre har skrevet - vær bevidst om, hvad der rører sig i "blogosfæren" - det er pinligt at være sidst med en "nyhed").
- Endelig fremhæver hun, at man skal turde uenigheden: Det gør hun ved at tage et citat fra en anden weblog, helt i ånd med, at man både deler udtalelser og husker at sige, hvor de kommer fra:

Det er lidt svært at se det nyttige i sådan en blog, hvis ikke der kan komme indlæg fra alle lejre; også dem man er uenig med. Ellers bliver vi jo nemt bare en flok skeptikere der, for at sige det høvisk, sidder og spiller den af på hinanden med hvor meget ret vi har.
Jesper Thomsen, indlæg på Torben Sangild's weblog 24.08.04

Relaterede